TempoStatsOm TempoLog ind
Hjælp

Quick guide · 3 min

Registrér som statistiker

Træneren har sendt dig et link eller vist dig en QR-kode. Du behøver ingen konto og ingen app — linket åbner kampen direkte. Reglen er den samme som for træneren: tryk hvad der skete — og derefter hvem der gjorde det.

  1. Åbn linket

    Øverst står stillingen, uret og »Registrerer for eget hold« (eller »Registrerer for modstander«). Uret styres af træneren — du skal bare registrere.

    Øverst til højre står navnet på din opgave, fx »Mor til #7«.

    Statistikerens skærm med stilling, ur og knapperne til hændelser
  2. Du ser kun det, du skal registrere

    Træneren har valgt, hvad du skal tage. Knapperne står i grupper: Målmand, Angreb, Forsvar og Tid — resten er skjult.

    • Målmand: »Aktiv målmand« øverst, derunder »Redning«, »Straffe redning« og »Modstander forbi« (forbi eller på stolpen).
    • Angreb: skuddene (»Mål«, »Reddet«, »Forbi«, »Pareret«), »Straffekast«, »Teknisk fejl« og »Boldtab (pres)«.
    • Forsvar: »Frikast«, »Parade«, »Gult kort«, »Udvisning«, »Rødt kort«, »Bolderobring«.
    • Tid: »Timeout« og ind- og udskiftninger.
    Knapperne i grupperne Målmand, Angreb og Forsvar
  3. Tryk hvad der skete — så hvem

    Tryk fx »Mål«. Så åbner et vindue med spillerne, og du trykker på den, der scorede. Tiden tages i det øjeblik du trykker på hændelsen, så du kan godt tage dig tid til at finde spilleren.

    Nåede du ikke at se hvem? Tryk »Gem uden spiller« — hændelsen gemmes, og træneren kan sætte navnet på bagefter. »Fortryd« dropper den helt.

    Vist i rigtig tid
  4. Spørgsmålene efter et skud

    Er det slået til for kampen, spørger Tempo om situationen (fx kontra eller aftalt spil), hvor der blev skudt fra, og hvor i målet bolden gik ind. Ét tryk på en knap, banen eller målet svarer.

    Efter et mål kommer »Assist?«: tryk på spilleren, der lavede oplægget — eller »Ingen assist«. Målet er gemt uanset hvad.

    Spørgsmålet »Situation:« hos statistikeren
  5. Målmanden

    »Redning«, »Straffe redning« og »Modstander forbi« under Målmand gemmes med det samme — uden spillervindue. De lander på den aktive målmand, og den vælger du selv under »Aktiv målmand« øverst i Målmand — tryk på den, der står i mål, og skift, når der skiftes målmand.

    Blev det os der skød, og deres målmand der tog den, er det »Reddet« under skuddene i Angreb — ikke »Redning«.

    Kan du ikke se »Aktiv målmand«, er der ingen målmand i truppen — sig det til træneren. Uden en valgt målmand spørger Tempo, hvem der reddede.

    Gruppen Målmand med »Aktiv målmand«, »Redning«, »Straffe redning« og »Modstander forbi«
  6. Straffekast

    Tryk »Straffekast« under Angreb, vælg »Skytte« og »Trukket af« (den der fik straffekastet), og tryk »Mål«, »Reddet« eller »Forbi«.

    Ved »Mål« kommer målet frem: tryk hvor bolden gik ind. Så du det ikke, så tryk »Spring over« — målet tæller stadig.

    Arket »Straffekast« med »Skytte« og »Trukket af«
  7. Fortryd en fejl

    Nederst til højre står »Fortryd · …« efter hver registrering. Den fortryder din egen seneste — aldrig andres.

    Knappen »Fortryd · Skud · Mål« nederst til højre
  8. Når nettet falder ud

    Registrér bare videre. Øverst står »Offline« og »3 i kø« — hændelserne sendes af sig selv, når nettet er tilbage. Luk ikke siden, før køen er tom.

    Toppen af skærmen med »Offline« og »1 i kø«
  9. Når linket ikke virker

    »Linket er udløbet« betyder, at opgaven er lukket eller for gammel, og »Kampen er afsluttet«, at der ikke kan registreres mere. Bed træneren om et nyt link.

Husk

0/4

Var guiden en hjælp?

Næste guideKampstyring fra tabletten